Suomi Русский Svenska Français Norsk Deutsch Dansk Español English
Nya egendomar / Äldre egendomar i spanien
Typ av egendom
Område
Pris
Sovrum
 
Reference:
MINIMUMSRENTE: DEN EUROPÆISKE HØJESTERET HAR TALT
De fleste læsere har sikkert med stor glæde hørt de seneste nyheder om dommen fra den Europæiske Højesteret (EU-Domstolen) vedrørende tilbagebetaling af beløb, opkrævet af finansielle institutter på grund af eksistensen af klausuler om minimumsrente i indgåede realkreditlånsaftaler med kunderne.
Jeg vil bruge denne artikel til at forklare flere spørgsmål, som stammer fra læsning af diverse artikler om dette emne, som efter min mening kan føre til forvirring.
For det første forekommer det vigtigt, at alle er klar over, hvad en minimumsrenteklausul er. Dette er en klausul, som de fleste banker siden 1998 har inkluderet i realkreditlån med variabel rente, som fastsætter en minimumsrente at betale, selvom renten aftalt med kunden, som består af en basisrente og et variabelt tillæg, er lavere. Det vil sige, at kunden aldrig betaler lavere rente end angivet i realkreditlånsaftalen.
I første omgang dømte den Spanske Højesteret i dom af 9. maj 2013 og gentaget i 2015, at minimumsrenteklausulen betragtedes som ugyldig (dvs. som om den aldrig havde eksisteret), da banken ikke havde overholdt betingelserne om aftalens gennemsigtighed grundet manglende oplysninger til kunden ved indgåelsen af låneaftalen. Det vil sige, at Højesteretten fastslog dette i konkrete sager, og ikke at minimumsrenteklausulerne generelt set betragtes som ugyldige. Men det skabte retspraksis, således at den med sine to domme ensrettede kriterierne for at betragte minimumsrenteklausulerne ugyldige.
Kort sagt, det er ikke den blotte eksistens af minimumsrenteklausulen i låneaftalen der er ugyldig, men at den er ugyldig og betragtes som ikke eksisterende, når den pågældende bank ikke har opfyldt kravet om materialets gennemsigtighed, ved ikke at give kunden tilstrækkelig information om dette og heller ikke om andre produkter, så kunderne kunne foretage sammenligninger.
Faktisk har der været flere domme, hvor domstolene ikke har betragtet minimumsrenteklausulen i den konkrete sag som ugyldig, fordi den fandt, at banken ved aftalens indgåelse overholdt informationspligten til kunden, og at denne accepterede betingelserne. Gennemsigtigheden af klausulerne må derfor undersøges fra sag til sag.
På den anden side, noget som også begrænsede effekten af dommene, var virkningen af ugyldigheden af den pågældende klausul, således at ugyldigheden tog effekt fra dommen blev afsagt og ikke før, så man kun kunne gøre krav på de uretmæssige beløb betalt efter denne dom, det vil sige Maj 2013.
Det var ikke før den 21. December sidste år, da EU-Domstolen fastslog ugyldigheden af denne tidsmæsige begrænsning for refundering af de uretmæssigt betalte beløb, at det nu ER muligt at kræve hele det uretmæssigt betalte beløb tilbage, også selv om pantebrevet er blevet annulleret. EU-Domstolen har dermed fjernet det tidsmæssige element vedrørende ugyldigheden af minimumsrenteklausulerne.
Derfor må vi igen huske på, at EU-Domstolen ikke har erklæret ugyldigheden af minimumsrenteklausulerne i sin seneste dom, men bare har fastslået virkningerne af dette, og derfor kan de personer hvis bank ikke refunderer hele det uretmæssigt betalte beløb gå til domstolene.
Ok, hvad så med de sager, der blev indgivet og afgjort før dommen fra Højesteret den 9. Maj 2013, hvad er resultatet? I disse sager kan der generelt ikke gøres noget, da de betragtes som afsluttede sager, men det er også sandt, at der er dommere, der afviser denne påstand og har tvunget banken til at refundere det totale beløb.
I de sager som fortsat er under behandlig, og hvor der endnu ikke er afsagt dom; i sager hvor pantebrevet er blevet annulleret; eller i sager hvor der er indgået en aftale med banken uden at give udtrykkeligt afkald på rettigheder for en dommer eller notar; findes der mulighed for at kræve hele det uretmæssigt betalte beløb.
I sager afgjort med domme fra Højesteret efter den 9. Maj, 2013, er der også mulighed for at kræve det fulde beløb ved at indgive et krav om genoptagelse, men med en frist på 3 måneder fra afsigelsen af EU-Domstolens dom, dvs. fra den 21. December 2016.
Kort sagt, nu er det tid til at kæmpe for de forbrugeres interesser, der er blevet berørt af manglende information om disse minimumsrenteklausuler.
Denne situation har som forventet ført til reaktioner selv i regeringen, således at de den 20. Januar 2017 udstedte lovdekret 1/2017 som hasteforanstaltning for at beskytte forbrugerne med hensyn til minimumsrenteklausuler, med fastlæggelse af en udenretslig procedure for krav om tilbagebetaling, for dermed at undgå sammenbrud af domstolene, men hvad står der med lille skrift? Det er bestemt noget, vi vil studere nærmere. Advokat Silvia Jimenez. EURO-ABOGADOS S.L.




Lånekalkulator






 









Avda. Diego Ramírez, 100 - 106, 1° - 2
03181 Torrevieja (Alicante)
Tel: +34 609 604 611
E-Mail: